Europæisk kulturhistorie vrimler med underlige væsner og fabeldyr, det ene mere mystisk end det andet. Ofte ligner de mest et barns leg med en zoologibog, saks og lim. Hovedet – eller hovederne – sidder i den forkerte ende eller på den forkerte slags krop, mærkelige ekstremiteter er lånt fra andre væsner og giver alt i alt et meget sammenbragt billede.

Middelalderens bestiarier er et skatkammer af mytologiske væsner, og folkelitteraturen vrimler med besøgende fra moser, skove, bakker og huler. Ofte er de svære at afkode, men med lidt tålmodighed, latinkundskaber og verdensaldermodellen er det overraskende, hvor meget mening der er i galskaben.

Det næste stykke tid vil jeg derfor gennemgå forskellige af sådanne væsner og se nærmere på, hvorfor de fremstilles, som de gør, og hvad de mon kan repræsentere. Læsere af Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab vil nok nikke genkendende til henvisningerne til især RUM og Hjernen.

God fornøjelse!